Copyright © Mern-by.dk
Tegning af Ellen Valentin
Søgård i Ornebjerg ved Vordingborg ligger på Vråvej 37.
Den ejes af Hanne og Henning Rasmussen og har matr. nr. 6 b.
Den blev udstykket i 1893 fra nr. 6 a, Toftebæk i Ornebjerg, og der blev bygget en ny gård på Vråvej 37 af Ane og Frederik Bruun.
Toftebæk ligger på Ornebjergvej 65. I 1710 var det en firelænget gård på 41 fag. Der var 10 heste og 4 køer. Besætningen var udtryk for, at det var en rig gård.
Krogfamilien sad på de 3 største gårde i Ornebjerg. På Frøbjerg var det Anders Jensen Krog. På Skovvænge var det Hans Hansen Krog. Hans datter blev den dominerende møllerkone på Nygårds Mølle med 3 mænd på stribe. Vordingborgs ridefoged, Peter Hammer, blev Mortensaften i 1681 myrdet på Skovvænge, hvor han boede. Morderen Rasmus Tofte blev aldrig pågrebet. Han havde ellers inden mordet siddet i Gåsetårnet for mordforsøg på Peter Hammer; men var flygtet derfra med en kappe som faldskærm.
Mortensaften 1688 brændte Skovvænge helt ned til grunden hos den nye byfoged. Branden opstod i kalvestalden, hvor der ellers ikke var noget, der kunne forårsage ild: men det var nøjagtigt på det sted, hvor Rasmus Tofte havde holdt hyrdetime med Peter Hammers kone Juliane Povits. I 1682 var Juliane Povits blevet henrettet med sværd på Hammer Bakke. En medsammensvoren fra Broskov var også blevet henrettet det år.
På gård nr. 6, der senere blev til matr. nr. 6 blev Rasmus Larsen Krog i 1739 afløst af sønnen Lars Rasmussen.
Ole Mikkelsen fra Udby blev i 1758 gift med Catrine Nielsdatter, og fæstede nogenlunde samtidig gård nr.6. Da Catrine døde blev han gift med Maren Christendatter fra Vallebogården ved Kulsbjerg. Søsteren Ane var i forvejen blevet kone på gård nr. 2 på Søndertoften.
Der var stor stabilitet på Ornebjerggårdene. Fæsterne skifterne ikke ret tit og familierne endnu sjældnere. Tilsyneladende var Ornebjerggårdene sluppet meget lettere over kvægsygen end gårdene i Ø, Egesborg, Mern og Allerslev sogne. De gårde der ikke var på hoveri i de pågældende sogne, slap lige så let over den; men det gjorde de ikke, dem der havde været på hoveri på Lekkendegården, hvor kvægsygen florerede, og dem, der var på hoveri, blev sat til at ”skinde”- tage huderne af de syge dyr, og fik dermed kvægsygen med hjem til deres egne dyr. Mere end halvdelen af dyrene i de pågældende sogne døde af kvægsygen.
Ole Mikkelsen var tredingsfoged, d.v.s. han var en slags sognefoged, der skulle sørge for bøndernes indkaldelse til hoveri. Ornebjerg fæsterne skulle på hoveri på Vordingborg Slots Ladegård. Den lå ved Hollænderhaven lige uden for Vordingborg by.
Der havde været en stor hollænderibesætning på Ladegården, da Kong Frederik d. 4. overtog Prins Jørgens Gods i 1710.
Nu blev det lavet om til Vordingborg Ryttergods. De 100 køer blev solgt, og Frederik d. 4. satte heste ind i Hollænderribarakkerne ved Gammelgård og Fuglebakken. En del af rytterne boede vist i Barakkerne.
Når de var på hoveri fra Ornebjerg, havde de altså ikke noget med køer at gøre; men høstede hø til rytterhestene og løste andre opgaver på slottet. Der blev ikke bragt kvægsyge med hjem til deres egne dyr, og de havde god tid til at passe lidt flere dyr hjemme.
Da Vordingborg Ryttergods i 1774 blev solgt på auktion, købte baron Iseling 1. 2. 3. og 5. hovedgård. Nr. 1 blev kaldt Iselinge og nr. 2 blev kaldt Rosenfeldt. Ornebjerg kom til at høre under Iselinge; Men noget af godsadministrationen hørte under Rosenfeldt, også efter at Iseling var død og hans 2 døtre havde overtaget hvert sit gods.
Ole Mikkelsen døde i 1815, og havde dermed fæstet gård nr. 6 i mere end 50 år. Enken Maren havde den til 1830, da barnebarnet Niels Rasmussen overtog den. Nielses broder Jens Rasmussen havde deres fødegård Grønhøj i selveje. Han var i 1850 sogneforstander(ældre titel for sogne rådsformand).
Niels Rasmussen er død i 1860, og enken Ane Katrine Jørgensdatter er blevet ejer med sønnen Jørgen Nielsen som bestyrer og senere ejer; men han dør allerede som 45-årig i 1882, og der er på ny en enke på gården, der var kommet til at hedde Toftebæk.
I 1893 frastykkes overdrevsjorden og Søgård bliver bygget på overdrevet Vrå af Ane og Frederik Bruun med matr. nr. 6.b. I 1906 var Jens Monefeldt blevet gårdbestyrer for dem med bopæl på ejendommen; men i 1908 sælger Frederik Bruun ejendommen til væver Anders og Kirsten Rasmussen fra Ugledige.
I 1909 flytter sønnen Rasmus Peter Rasmussen ind hos dem som medhjælper og senere bestyrer. Han overtog gården i 1917, og blev gift med Olga fra Udby. De har gården til 1969, hvor de sælger til sønnen og svigerdatteren Erhard og Birgit Rasmussen.
Stalden til Søgård brændte i 1976 efter lynnedslag. Ny kostald og lade blev genopført.
De solgte i 1994 til søn og svigerdatter Henning og Hanne Rasmussen. Gården blev drevet videre med 40 malkekøer og opdræt. Gården har ca. 60 ha.; men fra starten var der kun 15 ha. Resten af jorden er købt op gennem tiden, bl. a. er det sidste jord fra Toftebæk lagt til Søgård. Størsteparten af jorden til Toftebæk var dog allerede i 1925 udstykket til 2 parcelliststeder på Ornebjerg Vestermark.
Der er 40 ha agerjord. De sidste 20 ha er mose, eng, rørskov og krat, som er godt for vildt og naturen.
Malkekøerne blev solgt i 2005, senere ungdyrene og jorden blev forpagtet ud i 2006. Der er kun 3 rideheste, hunde, katte og kaniner tilbage.
Både Hanne og Henning har arbejde i dag. Hanne er social- og sundhedsassistent, og Henning er vicevært i Fiskebækparken i Ørslev. De har 3 piger: Majken på 21 år læser til bioanalytiker, Michele på 18 år går på gymnasiet og Emma på 12 år går i 6. Klasse.
Historien er skrevet af Vagn B. Nielsen med Holger Munks notater, P. A. Kleins historie om Vordingborg og Folketællinger som kilde.
Historien har stået i Landbrugs-Nyt
Den ejes af Hanne og Henning Rasmussen og har matr. nr. 6 b.
Den blev udstykket i 1893 fra nr. 6 a, Toftebæk i Ornebjerg, og der blev bygget en ny gård på Vråvej 37 af Ane og Frederik Bruun.
Toftebæk ligger på Ornebjergvej 65. I 1710 var det en firelænget gård på 41 fag. Der var 10 heste og 4 køer. Besætningen var udtryk for, at det var en rig gård.
Krogfamilien sad på de 3 største gårde i Ornebjerg. På Frøbjerg var det Anders Jensen Krog. På Skovvænge var det Hans Hansen Krog. Hans datter blev den dominerende møllerkone på Nygårds Mølle med 3 mænd på stribe. Vordingborgs ridefoged, Peter Hammer, blev Mortensaften i 1681 myrdet på Skovvænge, hvor han boede. Morderen Rasmus Tofte blev aldrig pågrebet. Han havde ellers inden mordet siddet i Gåsetårnet for mordforsøg på Peter Hammer; men var flygtet derfra med en kappe som faldskærm.
Mortensaften 1688 brændte Skovvænge helt ned til grunden hos den nye byfoged. Branden opstod i kalvestalden, hvor der ellers ikke var noget, der kunne forårsage ild: men det var nøjagtigt på det sted, hvor Rasmus Tofte havde holdt hyrdetime med Peter Hammers kone Juliane Povits. I 1682 var Juliane Povits blevet henrettet med sværd på Hammer Bakke. En medsammensvoren fra Broskov var også blevet henrettet det år.
På gård nr. 6, der senere blev til matr. nr. 6 blev Rasmus Larsen Krog i 1739 afløst af sønnen Lars Rasmussen.
Ole Mikkelsen fra Udby blev i 1758 gift med Catrine Nielsdatter, og fæstede nogenlunde samtidig gård nr.6. Da Catrine døde blev han gift med Maren Christendatter fra Vallebogården ved Kulsbjerg. Søsteren Ane var i forvejen blevet kone på gård nr. 2 på Søndertoften.
Der var stor stabilitet på Ornebjerggårdene. Fæsterne skifterne ikke ret tit og familierne endnu sjældnere. Tilsyneladende var Ornebjerggårdene sluppet meget lettere over kvægsygen end gårdene i Ø, Egesborg, Mern og Allerslev sogne. De gårde der ikke var på hoveri i de pågældende sogne, slap lige så let over den; men det gjorde de ikke, dem der havde været på hoveri på Lekkendegården, hvor kvægsygen florerede, og dem, der var på hoveri, blev sat til at ”skinde”- tage huderne af de syge dyr, og fik dermed kvægsygen med hjem til deres egne dyr. Mere end halvdelen af dyrene i de pågældende sogne døde af kvægsygen.
Ole Mikkelsen var tredingsfoged, d.v.s. han var en slags sognefoged, der skulle sørge for bøndernes indkaldelse til hoveri. Ornebjerg fæsterne skulle på hoveri på Vordingborg Slots Ladegård. Den lå ved Hollænderhaven lige uden for Vordingborg by.
Der havde været en stor hollænderibesætning på Ladegården, da Kong Frederik d. 4. overtog Prins Jørgens Gods i 1710.
Nu blev det lavet om til Vordingborg Ryttergods. De 100 køer blev solgt, og Frederik d. 4. satte heste ind i Hollænderribarakkerne ved Gammelgård og Fuglebakken. En del af rytterne boede vist i Barakkerne.
Når de var på hoveri fra Ornebjerg, havde de altså ikke noget med køer at gøre; men høstede hø til rytterhestene og løste andre opgaver på slottet. Der blev ikke bragt kvægsyge med hjem til deres egne dyr, og de havde god tid til at passe lidt flere dyr hjemme.
Da Vordingborg Ryttergods i 1774 blev solgt på auktion, købte baron Iseling 1. 2. 3. og 5. hovedgård. Nr. 1 blev kaldt Iselinge og nr. 2 blev kaldt Rosenfeldt. Ornebjerg kom til at høre under Iselinge; Men noget af godsadministrationen hørte under Rosenfeldt, også efter at Iseling var død og hans 2 døtre havde overtaget hvert sit gods.
Ole Mikkelsen døde i 1815, og havde dermed fæstet gård nr. 6 i mere end 50 år. Enken Maren havde den til 1830, da barnebarnet Niels Rasmussen overtog den. Nielses broder Jens Rasmussen havde deres fødegård Grønhøj i selveje. Han var i 1850 sogneforstander(ældre titel for sogne rådsformand).
Niels Rasmussen er død i 1860, og enken Ane Katrine Jørgensdatter er blevet ejer med sønnen Jørgen Nielsen som bestyrer og senere ejer; men han dør allerede som 45-årig i 1882, og der er på ny en enke på gården, der var kommet til at hedde Toftebæk.
I 1893 frastykkes overdrevsjorden og Søgård bliver bygget på overdrevet Vrå af Ane og Frederik Bruun med matr. nr. 6.b. I 1906 var Jens Monefeldt blevet gårdbestyrer for dem med bopæl på ejendommen; men i 1908 sælger Frederik Bruun ejendommen til væver Anders og Kirsten Rasmussen fra Ugledige.
I 1909 flytter sønnen Rasmus Peter Rasmussen ind hos dem som medhjælper og senere bestyrer. Han overtog gården i 1917, og blev gift med Olga fra Udby. De har gården til 1969, hvor de sælger til sønnen og svigerdatteren Erhard og Birgit Rasmussen.
Stalden til Søgård brændte i 1976 efter lynnedslag. Ny kostald og lade blev genopført.
De solgte i 1994 til søn og svigerdatter Henning og Hanne Rasmussen. Gården blev drevet videre med 40 malkekøer og opdræt. Gården har ca. 60 ha.; men fra starten var der kun 15 ha. Resten af jorden er købt op gennem tiden, bl. a. er det sidste jord fra Toftebæk lagt til Søgård. Størsteparten af jorden til Toftebæk var dog allerede i 1925 udstykket til 2 parcelliststeder på Ornebjerg Vestermark.
Der er 40 ha agerjord. De sidste 20 ha er mose, eng, rørskov og krat, som er godt for vildt og naturen.
Malkekøerne blev solgt i 2005, senere ungdyrene og jorden blev forpagtet ud i 2006. Der er kun 3 rideheste, hunde, katte og kaniner tilbage.
Både Hanne og Henning har arbejde i dag. Hanne er social- og sundhedsassistent, og Henning er vicevært i Fiskebækparken i Ørslev. De har 3 piger: Majken på 21 år læser til bioanalytiker, Michele på 18 år går på gymnasiet og Emma på 12 år går i 6. Klasse.
Historien er skrevet af Vagn B. Nielsen med Holger Munks notater, P. A. Kleins historie om Vordingborg og Folketællinger som kilde.
Historien har stået i Landbrugs-Nyt
