Lerbakkegård i Stårby var i 40 år ejet af Vagn Boberg Nielsen, med ægtefællen Anne-Lise Saxmose som medejer i 30 år. Sønnen Jakob Saxmose Nielsen blev medejer i 2001.

Han overtog gården helt d. 1. april 2006.  Gården ligger på Hestetoften 1a og har matr. nr. 4a.
Lerbakkegård har været i familien i mere end hundrede år, men der har været andre ejere ind imellem.

Vordingborg Ryttergods blev solgt på auktion i 1774, hvorved Stårby og dermed også Lerbakke-gård blev solgt til Lillienskjold, der kaldte sit gods Lilliendal.

Fæsteren hed da Jeppe Jensen. Han havde fæstet gården i 1770. Den var fæstet efter svogeren Hans Hansen, der overtog en gård i Ugledige eller Ullede, som det hed på den tid. Hans Hansen, der var 3xtipoldefar til Vagn B. Nielsen, startede som fæster i 1762, da fæsteren før ham, Johannes Clausen, var blevet frasat den på grund af misrøgt efter 13 års fæste. De 2 fæstere før ham, Johan Petersen og Jens Sørensen, havde den kun tilsammen i 8 år. På det tidspunkt var alle gårdene i Sydsjælland hjemsøgt af hestesyge og kvægsyge, hvor halvdelen af alle heste og køer døde af sygdommen. Der var gårde, hvor alle dyr døde af den sygdom. Sygdommen blev spredt til alle gårdene, da den store kvægbesætning på Lekkendegården på 100 køer havde fået kvægpest, som den også kaldtes.  Fæstebønderne skulle på hoveri. De blev sat til at tage huden af de døde dyr på Lekkende, og så fik de sygdommen med hjem til deres egne dyr.

Kvægpest og sygdom blandt heste var for øvrigt årsagen til, at dyrlægeuddannelsen og Veterinærskolen på Christianshavn (forløberen for Landbohøjskolen) blev oprettet efter fransk forbillede. Det vigtigste var hygiejne og smittehåndtering.

Smittehåndtering og hygiejne har siden været centrale i bekæmpelsen af kvægtuberkulose og paratuberkulose. Et program til bekæmpelse af kvægtuberkulose blev designet af professor Bernhard Bang sidst i 1900-tallet, og Danmark blev erklæret fri for kvægtuberkulose i 1959. Programmet mod paratuberkulose er designet af Vagn B. Nielsens søn Søren Saxmose Nielsen, dyrlæge og lektor på Landbohøjskolen, nu Københavns Universitet. De indledende studier vedrørende paratuberkulose startede på Lerbakkegård, hvor nogle køer havde paratuberkulose. Paratuberkulose, der er ufarligt for mennesker, findes i 60-80 % af besætningerne i Danmark.

Lerbakkegårds historie går tilbage til før svenskekrigene i 1660. Den hedder gård nr. 7 i 1688-matriklen. I 1710 hedder fæsteren tilsyneladende Peder Trane og i 1719 er det Niels Andersen.

Jeppe Jensen havde den i 30 år og havde den til sin død i 1800. Han var gift 3 gange, men ingen af hans 3 sønner overtog gården. Den gled tilsyneladende ud af familien første gang. Hans Nielsen og Johanne Pedersdatter fra Fæby fæstede dermed gården. Hans Nielsen døde i 1819.

Johanne Pedersdatter fortsatte først som enke, men blev så gift med Hemming Rasmussen i 1825. Han var 27 år yngre end hende. De blev separeret i 1833. Hun gik på aftægt på gården, og han flyttede ind hos nabohusmanden som hugger og indsidder. I 1833 kunne man ikke blive gift igen efter en separation.

I 1840 var Hemming R. husmand i Rødstofte med Johannes datter Birte Hansdatter som hus-holderske.

Sønnen fra Kræmmervængegården havde Lerbakkegård i 4 år, inden han overtog Kræmmer-vængegården i Skovhuse. I 1838 overtog Vagn B. Nielsens tipoldefars broder, Peder Jensen, Lerbakkegård. Han blev sognefoged, men overdrog fæstet til sønnen i 1858 og flyttede selv til Forriddergård i Rødstofte i 34 år og fortsatte som sognefoged. Sønnen Peder Pedersen havde gården i 54 år til 1912. Den blev først endelig frikøbt af Lilliendal i 1915 af hans søn Hans Peder Pedersen, som solgte den til sønnen Jens Pedersen i 1932.

Jens Pedersen solgte i 1946 til Erhard Apel, som solgte den i 1966 til Vagn B, Nielsen. Denne opdagede først 40 år efter, at han havde overtaget gården, at hans familie tidligere havde haft den i mindst 147 år udover de 40 år, han selv havde haft den.

Lerbakkegård var i 1966 på 17 ha. Nu er den på 73 ha, idet bl.a. jorden fra Mern Saftstation er tilkøbt.

Stårby betyder Storby eller stormandens by. Vi må se, om vi engang finder stormandens grav.

Af de 8 gårde udflyttedes de 3 i begyndelsen af 1800- tallet. Lerbakkegård blev først udflyttet i 1980. Alle 9 gårde eksisterer endnu, dog kun 5 med al jorden til.