Copyright © Mern-by.dk

Historien  om  Lindegård
Tegning af Ellen Valentin

Lindegård i Stårby ved Mern har i 46 år været ejet af Knud Larsen. Han er gift med Ester Larsen, født Frederiksen. Sønnen Niels er senioringeniør på Bang og Olufsen i Struer.

Da Vordingborg Ryttergods eksisterede, lå den inde i Stårby by på det sted, hvor Stårbyvej og Enemarksvej deler sig.

Rytterbonden hed Ole Nielsen. Han havde gården ved folketællingen 1771, og ved salget til Lilliendal i 1774. Han døde i 1776. Ny fæster var Peder Hansen til 1784. Han blev afløst af Ole Jensen, der underskrev Hoverikontrakt med Lilliendal i 1792. I 1794 opgav han gården og blev daglejer og husmand på Lilliendal med bopæl i Maglehøjhuset, vist nok det samme som senere blev kaldt brødløsehuset.

Så kom Hans Gabrielsen til. Han var der kun i 4 år til 1798, hvor gården blev fæstet af kusken på Lilliendal, Peder Mogensen, der flyttede gården ud i begyndelsen af 1800- tallet.

Halvdelen af den udskiftede jord ejedes af Lilliendal (Matr. Nr. 7a) og halvdelen af Beldringe Kirke (Matr. Nr. 7 b), der ligger mere end 10km væk.

Sønnen Mogens Peder Pedersen overtog hele fæstet i 1833. I 1870 og 1872 afstod han halvdelen af fæstet til sine 2 sønner Jens P. Mogensen og Anders Mogensen. De var begge fæstere under Lilliendal og vistnok også Beldringe Kirke. Beldringe Kirke havde hvert fald ejendomsretten til jorden ved ejendomsvurderingen i 1845.

Anders Mogensen byggede Stårby Mølle i 1872. Den malede korn til egnens landmænd de næste 100 år. Jens P. Mogensen byggede et parcelliststed, hvor jorden i 1916 blev tillagt Stårby Mølle.

Lindegård blev i 1875 overtaget af Mogens Petersens svigersøn, Lars Andreasen. Denne overdrog arvefæstet i 1886 til Anders Hansen. I 1910 kom Rasmus Larsen til. Han købte den til selveje og solgte i 1920 til Lars Peter Larsen, Knud Larsens far, der solgte den til Knud Larsen i 1960. Jorden har været forpagtet ud i en årrække og er her i 2006 delvis solgt fra.

Kilde: Vagn B. Nielsen har læst i Lilliendals Ejerskifteprotokol og afgiftsprotokol.

Historien har stået i Landbrugs-Nyt.