Copyright © Mern-by.dk

Historien  om  Ågården
Tegning af Ellen Valentin

Ågården i Stårby ved Mern ejes af Nels Poulsen. Den ligger på Ørslevvej 255 og har Matrikel nr. 6a. I 1688-matriklen havde den gård nr. 3. Den var 2-længet og lå sammen med de 2 øvrige gårde, der senere blev udflyttet over for Stårbyhus på Stårbyvej / Enemarksvej.

Da Prins Jørgens Gods i 1710 blev afviklet, var der 3 heste og 1 ko på gård nr. 3, og fæsteren hed Rasmus Hansen Skrædder. Det er et spørgsmål, om det er et gammelt familienavn, eller det er en stillingsbetegnelse; men i1719, hvor han har fået jorden fra gård nr.2, mister han alle sine heste og køer af pest, så han ikke kan pløje jorden. Det er måske derfor, han er blevet skrædder.

Gård nr.2 er blevet reduceret til et boelssted, og i bygningerne er der yderligere blevet plads til 3 husmænd i den tidligere firelængede gård. Boelstedet med husmænd lå på Stårbyvej 5 til 7. Boelsmanden hed også Rasmus Hansen.

Landsbyerne Stårby og Skuderup (Lilliendal) havde driftsfællesskab fra 1660 - 1774. Der var også en vej mellem de 2 byer, der sluttede ved Kirsebæralleen.

Da Rasmus H. Skrædder ikke havde nogen heste, skulle han have hjælp til driften af sin jord. Det har sandsynligvis været årsagen til, at den lidt større Skuderupgård fik lagt en del Stårbyjord under sig hen ad vejen. Det er den mark der i dag hedder Stårbymarken inkl. de 2 parcelliststeder, som senere blev udstykket på Enemarksvej.

I 1734 hed fæsteren Hans Rasmussen. Han var blevet gift i 1731 og er nok startet der; men han dør i 1739. Enken fortsætter i hvert fald til 1743.

Peder Rasmussen Krog er fæster af gården i 1750. På nabogården Stårbyhus var broderen Rasmus Krog, og hans datter Ane Pedersdatter blev kone på en anden nabogård, Grejsgård. Stårbymarken hed Stårby Krog på det tidspunkt. Om det var familien, der gav navn til marken eller omvendt vides ikke; men da Peder Krog døde i 1764, blev hans enke Sidse Christiansdatter gift med Hans Hansen fra Tolstrup. Han overtog fæstet og Krognavnet.

Vordingborg Ryttergods blev solgt på auktion i 1774. Lillienskjold overtog både Stårby og Skuderup og driftsfællesskabet mellem Stårby og Skuderup ophørte, da Skuderup by skulle nedlægges, og de 10 Skuderupgårde alle blev lagt sammen til Skuderupgård. Det blev samtidig skattefri hovedgårdsjord. Lillienskjold kaldte herefter sit gods Lilliendal. Stårby hørte som det meste af Øster Egesborg Sogn til Lilliendal som bøndergods.

Planlægningen af Udskiftningen blev påbegyndt; men var først færdig i 1805 og beskatningen efter de nye matrikler og nye vurderinger begyndte først i 1844.

Hans Hansen Krog holdt op som fæster i 1787 og flyttede ud på Stårbymarken i Brødløshuset på den vej, der gik til Lilliendal. Han må nok tage på dagleje på Lilliendal eller hos de andre Stårbybønder.

Den nye fæster hed Hans Nielsen Winter. I 1792 skrev han hoverikontrakt med Lilliendal. Men i 1794 flyttede han ud i Brødløsehuset. Da var Hans Krog død, og det indeholdt 2 lejligheder. I 1795 starter Hemming Mortensen som fæster. Hans navn står på udstykningskortet. Om det er ham der flytter gården ud på marken nord for Stårby ved Ø. Egesborgvandløbet. omkring 1810, eller det først er Svend Andkjær, der overtager fæstet i 1818 vides ikke. Svend Andkjær var født på Røde Vejrmølle Kro ved Tåstrup. Han havde lært at læse og skrive. Det var der ikke ret mange, der kunne på det tidspunkt. Han havde været ladefoged på Østergård under Lilliendal, og som sådan været med til at udfærdige skifter efter dødsboer. Det fortsatte han også med som gårdmand. Han blev også ret hurtigt sognefoged.

Svend Andkjær gik på aftægt i 1851, og blev afløst af datteren Johanne Jensine Josephine Christine Andkjær og svigersønnen Hans Olsen fra Jungshavegård i Røstofte.

Hans Olsen dør i 1892 og bliver afløst af sønnen Søren Hansen. Han købte den først til arvefæste i 1892 og til selveje ca. 1915.

Da Søren Hansen døde i 1935, fortsatte enken Maren Margrethe Hansen først som eneejer. Fra 1938-1944 blev hendes 3 døtre medejere. Gården brændte i 1939, og blev genopført året efter.

1944 er det de 2 døtre Ane Kirstine og Nielsine Frederikke, der fortsætter som ejere.

I 1964 købte Nethe og Eigil Nielsen gården. Inden da havde de Solhøjgården i Mern. Den blev udstykket til parcelhusgrunde. De har en søn Henrik, der har købt gård på Nordfalster.

Fra 1986 overtog Annette og Nels Poulsen gården med 17ha og de kaldte den Ågården. Siden er der tilkøbt tillægsjord, så der i dag hører 140 ha til den. Der er yderligere forpagtet 120ha.

Mælkeproduktion er væsentligt for gården. Mennesker har drukket komælk i Europa i 7500 år.

Besætningen på 40 jerseykøer blev flyttet med fra Øster Egesborg Præstegård, som de havde haft i forpagtning inden. Køerne er løbende blevet udvidet til i dag 400 jerseykøer, der går i en ny robotstald fra 2009.

Nels og Annette har 2 sønner Rasmus, der er uddannet kok, og Thomas, der er uddannet faglært landmand og er ansat på Ågården. Der er i alt 4 ansatte.

Historien er skrevet af Vagn B. Nielsen med Holger Munks Notater og Lilliendals Afgiftsprotokoller som kilde.

Historien har stået i Landbrugs-Nyt.